Heinrich Naked White 2020
Heinrich Naked White 2020
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Vin: Naked White
Producent: Weingut Heinrich
Årgang: 2020
Druer: 35% Chardonnay, 30% Pinot Blanc, 10% Welschriesling, 10% Grüner Veltliner, 5% Neuburger, 5% Muskat Ottonel, 2.5% Pinot Gris, 2.5% Roter Traminer
Område: Burgenland
Land: Østrig
Type: Hvid, Naturvin
Alkohol: 11,5%
Indhold: 0,75L
I sandhed alt godt fra marken.
Hovedrolleindehaverne Chardonnay og Pinot Blanc sørger for at lokke dig i baghold, hvorefter resten af gruppen farer ind og uddeler lussinger og sherifstjerner.
Det her er uforfalsket, let, frækt og fa'ens lækkert.
Husk at ryste - ja, ryste - flasken før du åbner.
De mange, mange forskellige druesorter Heinrich'erne har puttet i Naked White, spiller hver sin rolle.
F.eks. kommer Chardonnay og Pinot Blanc med cremet lethed. Welschriesling fjerner al drikkemodstand - findes sådan noget overhovedet?!? Resten af banden bringer citrus og frisk syre.
Naked White er alsidig. Drik den til cremede pastaretter eller risotto. Den matcher også let dit oste/pølsebord....eller bare iskold på terrassen, når solen kigger frem.
Weingut Heinrich er et af de allermest hypede naturvinshuse i Danmark, med god grund.
De kan bare deres kram - på alle parametre. Markerne, vinene, flaskerne, filosofien, brandet - det hele holder.
Weingut Heinrich er også dybt engageret i integrations og biodiversitetsprojekter, bæredygtighed, fairtrade kaffeproduktion og meget, meget mere.
Det er som om overskriften på Heinrich er “ansvarlighed” og “good vibes”.
Der dyrkes efter biodynamiske principper hos Heinrich.
Vinene er alle "low intervention", der tilsættes meget sjældent noget som helst og alt omkring produktionen foregår nænsomt, altid med tanke på et ærligt slutprodukt.
Share

