3EREN - JANUAR
3EREN - JANUAR
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
BIRGIT BRAUNSTEIN – Burgenland, Østrig
Chardonnay Felsenstein er et lille underværk fra Østrigs dronning af biodynamik.
Vinen er ren elegance – stringent og lækker. Der er visse stilmæssige kip med hatten til hvid Bourgogne uden for meget fadpræg. Duft og smag af friske æbler, hvide blomster, ananas og en stenet mineralitet.
Har du et stort Bourgogne-glas, så prøv at servere den heri – så kan den virkelig strække benene og vise, hvad den kan.
Drik den til indisk grøntsagskarry, asiatisk mad, hvidt kød eller fiskeretter.
JOCELYN STADEROLI – Loire, Frankrig
Mon Sot Mignon. Livlig og aromatisk hvidvin lavet på drømmeparret Sauvignon Gris og Pinot Gris.
Sauvignon Gris er en naturlig mutation af Sauvignon Blanc og deler mange af dens aromatiske egenskaber, men kommer her med mere fylde og kompleksitet. Og ja – det er to druer, der er lidt lyserøde… og hey, det kan altså også noget.
Duften er aromatisk med eksotisk frugt, men vi er langt fra Marlborough, New Zealands Sauvignon Blanc. Vi er mere i den friske, spændstige og livlige lejr. Fyldig med moderat syre. Æble, pære, citrus og hvid fersken.
Drik den til fisk/skaldyr, grøntsagsretter, lyst kød eller frisk ost/gedeost.
QUINTA DE AVES – La Mancha, Spanien
Sauvignon Blanc/Moscatel. Da jeg første gang smagte denne vin, var det en flaske, jeg havde fået på prøve. Min umiddelbare respons var: “Det smager dyrt.”
Da jeg så prislisten, fik jeg total optur. Normalprisen er 119 kr i udsalg. Den har meget mere fylde, dybde og kompleksitet, end man kan forvente til den pris.
Vinen har lagret på bærme (bundfald), hvilket har givet kant, umami og fylde – en anden slags fylde end fad. Den er fyldig uden at være fed.
Duft og smag af hvide blomster, citrus og fersken, med noter af asparges, grøn peber og et lille snas brunet smør underneden. En superbalanceret syre holder det hele på tæerne, og eftersmagen er lang.
En oplagt sushi-vin – eller til asiatisk mad, salater eller fisk/skaldyr.
Share
