Kollektion: Østrig

I Østrig laver de forrygende hvidvin - efter vores mening. Rene, mineralske og sprøde vine. Kongedruen i Østrig hedder Grüner Veltliner (udtales med v). Skarpt forfulgt af Riesling. Det vi nok kender allerbedst herhjemme er området:

Niederösterreich: Dette er den største vinregion i Østrig og omfatter underregioner som Wachau, Kremstal og Kamptal. Wachau er især berømt for sine tørre, mineralske hvide vine lavet på druesorten Grüner Veltliner og Riesling.

Mange er lidt mere forbeholdne, når det gælder rødvin fra Østrig. Det skal man ikke være, for særligt i området Burgenland excellerer man med at lave virkelig lækre rødvine. Særligt på druerne Blaufränkisch og Zweigelt. Men også Pinot Noir og andre sorter.

Blaufränkisch er kendetegnet ved noter af: mørke bær, sort peber, nellike og kanel. Nogle gange også jordagtige eller mineraliske smagsnoter, som kan give dybde og kompleksitet. Gode tanniner og frisk syre. Zweigelt er lidt lavere på tanninerne og kan have florale noter.

Østrig er i øvrigt et land, der er rigtig godt med, når det handler om økologiske og biodynamiske fødevarer. Det gælder også vinproduktion.