Gå til produktoplysninger
1 af 1

3EREN - OKTOBER

3EREN - OKTOBER

Normalpris 350,00 DKK
Normalpris 444,00 DKK Tilbudspris 350,00 DKK
Spar 21% Udsolgt
Inklusive skatter.

🍂 OKTOBER 🍂

MÅNEDENS 3’ER – 3 flasker – 350 kr

CROS DES CALADES, Béline 🇫🇷

En hvidvin fra Sydrhône, der både kan være frisk, rund og have lidt at sige.

Béline er et blend af Viognier, Sauvignon Blanc, Grenache Blanc og Ugni Blanc. Druerne presses direkte, gæres med naturlig gær og ligger derefter 6 måneder på bærmen. Det giver lige præcis den ekstra fylde og kompleksitet, som gør, at den ikke bare bliver endnu en frisk hvidvin.

Aromatisk, floral og levende med både frugt, friskhed og struktur.

Det her er sådan en vin, der sagtens kan stå alene – men som også gerne vil have noget med smag på tallerkenen.

Prøv den til sushi, krydret mad, fisk eller noget asiatisk med lidt spark.


LANGSTEDGÅRD CIDER, Fur United 🍎🇩🇰

Fur på flaske.

Hvert år spørger Langstedgård Furboerne, om de må plukke æblerne i deres haver. Svaret er åbenbart nogenlunde: “I plukker bare løs.”

Sådan bliver Fur United til. En blanding af øens mange haveæbler – blandt andet Ananas-æble, Discovery, Gråsten, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Bramley.

Det giver en gylden cider med modne æbler, valnød, kernehus og karamel. Og så er der et lille strejf af kostald, som på en eller anden måde bare giver mening, når man tænker på, hvor den kommer fra.

5,9 %. Ingen cider-cirkus. Bare god cider fra Fur.

Drik den til frokost, til gris, til ost, til noget salt – eller bare direkte ud af glasset med udsigt til efteråret.


JOCELYN STADEROLI, Mon Gars Aymé Rouge 🍷🇫🇷

Gamay. Saftig. Frisk. Farligt let at drikke.

Mon Gars Aymé er 100 % Gamay fra Loire og er lavet af Jocelyn Staderoli, som virkelig har styr på den drue.

Her får du friske røde bær, lidt krydderi og en frisk, saftig mund med helt bløde tanniner. Den slags rødvin, hvor man ikke behøver tænke alt for meget over det – man kan bare drikke den.

10 dages maceration i åbne fade og daglig arbejde med druer og skaller giver ekstra fylde og smag. Til sidst er den tappet ufiltreret.

Køl den ned til 15–16 grader.

Så er den fremragende til grillværk, charcuteri – eller bare til en snak om løst og fast.

Se komplette oplysninger