Kollektion: Cold Hand Winey

Ude på landet mellem Randers og Viborg – omgivet af æbleplantage og dansk idyl – ligger Cold Hand Winery. Der går en fætter ved navn Jens rundt og laver noget ret fedt.
Han laver frugtvin i verdensklasse på det, der er en national stolthed: danske æbler, pærer, kirsebær, solbær, rabarber og kvæder.
Sensommerens kølige nætter giver den nordiske syre, som er ren, frisk og helt sin egen.

Sammen med ønologen, Inez bliver der eksperimenteret, nørdet og finjusteret – for æbler er ikke bare æbler. Balancen mellem syre og sødme kræver tålmodighed, præcision og respekt for frugten.

Kig forbi stedet. Der er mange fede arrangementer, man kan melde sig til og en lækker lille butik.