3EREN - SEPTEMBER
3EREN - SEPTEMBER
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
🇫🇷 MONTIRIUS, La Muse Papilles Blanc 🥂
En hvidvin, der skal vække smagsløgene – og det gør den. I næsen er der honning og hvide blomster, mens ganen byder på citron, friskhed og en dejlig mineralsk nerve.
Her får du 35 % Clairette, 35 % Roussanne og 30 % Grenache Blanc fra omkring 40 år gamle vinstokke. Håndhøst, naturlig gær og ingen egetræ – og med et imponerende lavt høstudbytte på blot 30 hl/ha er der kun produceret ca. 4.000 flasker.
Server den til: Fisk, skaldyr, lyst kød – eller bare når du trænger til et glas hvidvin med lidt mere at byde på.
🇫🇷 CROS DES CALADES, Pavon 🍾
En frisk og levende mousserende vin, der er helt nede på jorden – og det mener jeg som en kompliment. Sprød, aromatisk og fuld af energi med masser af frisk frugt og en lille grøn finesse, der gør den ekstra interessant.
Pavon er lavet på 40 % Viognier, 30 % Roussanne og 30 % Sauvignon Blanc. Den får sin andengæring med frisk druemost fra den nye høst og ligger derefter 6 måneder på bærmen, hvilket giver både dybde og blødhed.
Og så kommer det lille svirp til sidst: Den grønne side af Sauvignon Blanc og Viognier med noter, der leder tankerne hen på grøn peber og tomatstilk. En lille finesse, der sørger for, at vinen ikke bare bliver blød og frugtig.
Sprød, levende og lidt anderledes. Man må bare smile.
🇦🇹 BIRGIT BRAUNSTEIN, Wild Wux 🍷
Her er der både mørke bær, peber, urter og mineralitet – pakket ind i en ordentlig omgang velour. Tæt og fyldig, men uden at blive fed eller tung. Den slags rødvin, hvor man lige tager en slurk mere for at finde ud af, hvad der gemmer sig.
Wild Wux er et blend af Blaufränkisch, Zweigelt og Merlot, som har tilbragt 15 måneder på egetræ og akaciefade. Mørke bær, urter, fin syrlighed – bløøøød og frisk på samme tid.
Server den til: Et braiseret lammelår med hvidløg og krydderurter. Mmmm….
Share
