Gå til produktoplysninger
1 af 2

Jocelyn Staderoli Ma Muse Cadette Noire

Jocelyn Staderoli Ma Muse Cadette Noire

Normalpris 167,00 DKK
Normalpris Tilbudspris 167,00 DKK
Spar % Udsolgt
Inklusive skatter.

Vin: Ma Muse Cadette Noire
Producent: Domaine Jocelyn Staderoli
Årgang: 2022
Druer: 100% Melon de Bourgogne
Område: Loire
Land: Frankrig
Type: Hvidvin
Alkohol: 12,5%

Frisk naturvin fra gamle vinstokke

Her har vi fat i Jocelyn Staderolis bud på en fadlagret Muscadet. Ret beset er Ma Muse Cadette Noire vel egentlig storesøster-musen når det kommer til stykket. 
Den er fra de ældste vinstokke, som er 60-70 år gamle. Det betyder et lavere udbytte, men det udbytte du får, giver til gengæld mere komplekse vine; mere koncentrerede. Og så er den fadlagret, i modsætning til de to andre - Ma Muse Cadette Verte og Orange.

Jocelyn Staderoli er en af områdets mest spændende nye producenter. Han kommer egentlig med en baggrund som lydtekniker i TV og filmbranchen. Men har man en naturvinsdrøm, skal den føres ud i livet, synes ræsonnementet at have været.
Vi står 100% bag Jocelyn i den beslutning :-)

"Ma Muse Cadette Noire" repræsenterer en autentisk og håndværksmæssig tilgang til naturvinsproduktionen, hvor respekt for terroiret og minimal intervention står i centrum.
Det gælder nu ikke bare denne vin, men alt hvad Jocelyn rører ved.

Domænet er baseret i Oudon i Loire-dalen, og Jocelyn er en troldmand når det kommer til Gamay, og Melon de Bourgogne som her.
Det ender altid med pivfriske, saftige og livlige naturvine.

Ma Muse Cadette Noire starter med håndhøstede druer, som samles i små kasser, for at behandle druematerialet så nænsomt som muligt.
Efter direkte presning gennemgår vinen malolaktisk gæring. Det runder syren af og tilfører kompleksitet.

Vinen lagres derefter i 6 måneder i egetræsfade, "sur lie", dvs. på gærrester/bundfald, simpelthen.
Sammen med regelmæssig bâtonnage (omrøring af bundfaldet) bidrager det til en fyldigere tekstur og større aromatisk kompleksitet. 

Ma Muse Cadette Noire er flot gul i glasset.
Duften er diskret, men stadig indbydende. Der er måske lidt pære, måske lidt æble.
Smagen er herligt direkte og livlig. Syren er der, men er i kontrol. Man kan fornemme en lille smule oxidative noter, lidt a la i orangevin, men det her er slet, slet ikke ovre i den lejr. Det her er hvidvin med karakter.

Drik den til noget ost, nogle hårde nogle af slagsen, eller noget grillet fisk, kylling eller andet lyst kød.

Se komplette oplysninger