Rødvin

Har du nogensinde tænkt over, hvad forskellen egentlig er på rødvin og hvidvin? Måske tænker du, at det bare er røde/blå druer og grønne druer. Meeen.... Der er lidt mere til historien. For det første skal vi have slået fast, at farven sidder i skindet. Det er skindet der bestemmer, om vinen bliver rød eller hvid. Man kan altså godt lave hvidvin på blå druer. Det handler bare om, at skindet skal sorteres fra. Og det gør man typisk i hvidvin. Laver man vin på grønne druer og lader druemosten gære med drueskindet, så snakker man om "hvidvin med skindkontakt" eller orangevin.  Rødvin laver man som udgangspunkt altid med skindkontakt. 

Når man fremstiller rødvin følger man typisk disse trin:

  1. Høst: Druerne høstes, normalt når de er helt modne.
  2. Knusning: Druerne knuses for at frigive saften, som kaldes most.
  3. Gæring: Mosten gærer, ofte med skindet stadig i kontakt, hvilket bidrager til farve og tanniner.
  4. Presning: Efter gæringen presses skindet fra mosten, og vinen overføres til fade eller tanke.
  5. Modning: Vinen modnes i en periode. Nogle gange i egetræsfade, hvilket kan tilføje komplekse smagsnoter. Andre gange i ståltanke eller cementtanke, hvis man gerne vil gå efter at bevare mere frisk og frugtagtig karakter.
  6. Aftapning: Til sidst tappes vinen på flasker.

Rødvin kan variere fra let og frugtagtig til kraftig, fyldig og tanninrig. Den kan have smagsnoter af lyse bær, mørke bær,  krydderier, chokolade, tobak, læder, muld og meget meget mere.

Rødvine med kraftige tanniner (den tørre fornemmelse på gummer og tænder) gør sig allerbedst med mad. Så føles tanninerne ikke så kraftige, fordi de går i forbindelse med maden. De vil typisk passe rigtig godt til mad med fedme og protein. F.eks. kød, sauce, oste, salami, ragout, risotto.